Ring +45 28 49 52 05 info@flowfitmallorca.com

4 gode teknikøvelser til svømmetræningen

– Først og fremmest er det vigtigt at sige, at der ikke er nogle teknikøvelser, som er bedre end andre. Det handler i høj grad om den enkeltes svømmetekniske niveau.

Fokuser på få ting ad gangen

Hvis du gerne vil blive en bedre og hurtigere svømmer, handler det om, at få identificeret et par områder, der vil rykke dig. Der er sikkert mange steder, man kan sætte ind, og er man uerfaren svømmer, kan det virke uoverskueligt. Det kan med fordel betale sig at få fat på en svømmekyndig person, som kan hjælpe dig med at få identificeret netop de områder, som vil være mest gavnlige for dig. Efterfølgende handler det om at arbejde og forbedre disse over en længere periode inden du finder nye område at fokusere på. Det betyder, at du skal have tålmodighed og bruge lang tid på hver enkelt øvelse.
Når det så er sagt, har Nicolaj her udvalgt et par øvelser, som du kan tage udgangspunkt i, hvis du ikke har mulighed for personlig feedback fra en svømmekyndig person:

Benspark på siden:

Hold hele kroppen vandret så højt i vandoverfladen som muligt. Kig skråt frem og drej kun hovedet ved vejrtrækning. Her arbejdes med balancen, hvor kroppens position udfordres og kropsstammemusklerne aktiveres. Kan evt. udbygges med armløft af forskellig art.

Tidlig catch (høj albue):

Denne øvelse kalder jeg 1-2-3 øvelsen:
For den øvede svømmer – lig med finner og plade og bevæg kun den ene arm. Før underarmen det første stykke af bevægelsen og lad albuen forblive høj. Før herefter underarmen tilbage til udgangsposition. Gør dette to gange. Den tredje gang føres armen helt igennem som et normalt armtag. Hold dog pause som ved de to første. Erfaringen siger, at albuen tabes hvis man fører armen igennem UDEN pausen.
Billede 1 er udgangsposition og billede 2 er det første stykke af bevægelsen (se bort fra hvor den anden arm er)

Kast vand

Som afslutning af hvert armtag kastes vand op i luften ved hoften. Herved fås en længere taglængde

Catch-up

En god øvelse, hvor man svømmer alm. crawl men kun bruger en arm ad gangen. På den måde vil du kunne fokusere mere på hvad du laver i hvert armtag (f.eks. tidlig catch eller kast) og hvis du har problemer med høj frekvens, kan dette også virke godt.

Den rette tilgang

For at få noget ud af teknikøvelserne, kræver det den rette tilgang. Man bliver nødt til at acceptere forskellige ting, for at det giver den tilsigtede kvalitet og fremgang. F.eks. vil man ikke nødvendigvis svømme specielt hurtigt i øvelserne. Her handler det om at acceptere, at man ikke svømmer lige så hurtigt som de andre i øvelsen. Du skal også acceptere at du ikke nødvendigvis kan mærke en forbedring/ændring i løbet af få gentagelser/få baner/få træninger.

Variation

Alle ovenstående øvelser kan gøres lettere eller sværere afhængig af niveau. Man kan desuden variere på mange forskellige måder f.eks. at bruge finner, plade, pullboey, bryde bevægelserne helt ned og kun lave dele af armtaget og lignende.

Generelt så vil jeg sige, at man bør tage finner på, så man er sikker på at have overskud i øvelsen og kun tænke/have fokus på den tekniske ting, du arbejder med. Har man for mange anstrengelser, dvs. svømmer for hurtigt, skal have luft nok, tænke på hvad den anden arm laver, hvordan hovedet skal placeres og mange andre ting, så går kvaliteten af det, som egentligt var formålet med øvelsen.

Det er ok, at de andre tekniske finesser sejler lidt, hvis bare der er god kvalitet i det, man så har valgt at fokusere på.
Jeg har desværre tit oplevet, at når man er i gang med øvelse, så har man efterfølgende kritikpunkter på andre ting end det der var fokus på.

Nicolaj Poulsen har over 20 års erfaring som svømmetræner, som blandt andet elitetræner, landstræner i konkurrencelivredning og som svømmetræner i en triatlonklub. Nicolaj er med på træningslejren på Flow Fit Mallorca i hele sæsonen i 2018 og giver i denne artikel sit bud på teknikøvelser, der kan implementeres i vinterens svømmetræning.

God svømmetræning.

Referencer
Det siger vores gæster
Flow Fit Mallorcas lokation i Puerto Pollensa er fantastisk og området er super godt til triatlon træning. Jeg kommer helt sikkert igen! Jeg skar, det år, betydelige minutter af min Ironman tid. Mads Korsager

Ironman, 38 år og far

Vi tog afsted hele familien inklusiv svigerforældre. Det var en helt igennem fantastisk træningslejr med Flow Fit Mallorca. Kim Stokholm

Ironman, 42 år og far til 2

Flow Fit Mallorca stod for transport, ophold, cykler & en unik gourmetmiddag. Alt sammen er med til skabelsen af en fantastisk cykeloplevelse på Mallorca. Alt klappede perfekt! Vi kommer retur igen næste år. Stor anerkendelse af et godt stykke arbejde. Siigurd.dk

Netværksgruppe

Tak for en super dejlig uge Flow Fit Mallorca. Det har været så lærerigt, sjovt og udfordrende. The Pink Ladies vender frygteligt retur før I ved det. Trine, Tine, Tina og Jeanette

Pink Ladies

Flow Fit Mallorca

Tlf.: +45 28 49 52 05

Email: info@flowfitmallorca.com

Rejsegarantifonden nr. 2727

Rejsebetingelser

Subscribe To Our Newsletter

Subscribe To Our Newsletter

Join our mailing list to receive the latest news and updates from our team.

You have Successfully Subscribed!